Viser opslag med etiketten bog anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bog anmeldelse. Vis alle opslag

lørdag den 22. oktober 2016

Ringenes Herre trilogien

Det her er mit første indlæg, efter at jeg har besluttet at min blog skal handle om bøger.
Jeg håber at du vil kunne lide det.

Før jeg skriver om Ringenes Herre, vil jeg lige sige at jeg ikke læste dem, men hørte dem.
Det gjorde jeg på Mofibo, som er en E-bog og lydbogs tjeneste.
Jeg tror aldrig at jeg var kommet igennem dem, hvis jeg skulle have læst dem selv.
Det har jeg også gjort med andre bøger, som var lidt lange og svære at komme igennem.
Men nu til selve anmeldelsen:

Titel:
Ringenes Herre trilogien:
-Eventyret om ringen
-De to Tårne
-Kongen vender tilbage

Forfatter:
J.R.R Tolkien

Hvad handler de om?:
Der er mange hoved-karakterer med, men jeg vil sige at Frodo er hovedpersonen. Han kommer i besiddelse af Den Ene Ring, som er Saurons ring. Hvis Sauron får fat i den igen, vil han overtage hele verden. Så Frodo begiver sig ud på sit livs eventyr, sammen med broderskabet, for at destruere Ringen. De kommer igennem en masse lande, og Frodo oplever mere end han nogensinde havde forestillet sig.

Hvad synes jeg om dem?:
Jeg synes at det er nogle af de bedste bøger der nogensinde er skrevet. De bliver ved med at være aktuelle. Jeg elsker filmene, og det har jeg gjort siden de kom ud.
Karakterene er spændende, og flerdimensionelle. Man kommer til at holde af dem, og føler med dem. Hele verdenen er troværdig, og alle de forskellige racer er rigtig godt fundet på.
Man følger flere karakterer, og får derfor flere historier. Det synes jeg er rigtig godt, for man får lyst til at høre om hele verdenen og alt hvad der sker. Selvom de er rimelig lange i forvejen, kunne de godt være længere. Der ville være mere at høre om. Det fortæller meget om en bog synes jeg. Når man bare har lyst til at høre mere.

Vil jeg anbefale dem?:
Helt klart! Jeg vil anbefale dem til alle, uanset hvad for en genre du normalt læser. Det er ikke bare fantasy, det er nogle rigtig gode historier.

onsdag den 2. december 2015

Anmeldelse: Den Demokratiske Teorist



"Den demokratiske teorist" er bog nummer 2, i Jan Guillous serie om Carl Hamilton.
1'eren hedder "Coq rouge".

Carl Hamilton er en svensk, mere realistisk James Bond. Carl har for eksempel dårlig mave i bogen, hvilket jeg ikke kunne se James Bond have.
Der er ikke lige som meget action, men de er mere nervepirrende.

Jeg vil sige at 2'eren er meget bedre end 1'eren. Måske fordi at jeg var kommer ind historien, og kendte alle personerne. Men den er også bare mere spændende.
Den demokratiske teorist handler om at Carl skal gå undercover hos nogle teorister i Tyskland.
Jeg frygtede hele tiden at han blev afsløret, så jeg havde hjertebanken mens jeg hørte den.

Jeg hørte den via Mofibo. Det er en lidt kedelig mand der læser den op, men jeg synes han gør det godt med stemmerne.

Jeg vil klart anbefale Den demokratiske teorist. Den er spændende og realistisk, og jeg kom meget hurtigt ind i historien. Personerne er rigtig godt beskrevet, og man føler med Carl på hele hans rejse gennem op- og nedture.
Du kan godt skippe Coq rouge, for den er bare ikke ligeså god. Men det er nok en god idé at læse den, for man hører en masse om Carl og lærer ham at kende.