Det her er mit første indlæg, efter at jeg har besluttet at min blog skal handle om bøger.
Jeg håber at du vil kunne lide det.
Før jeg skriver om Ringenes Herre, vil jeg lige sige at jeg ikke læste dem, men hørte dem.
Det gjorde jeg på Mofibo, som er en E-bog og lydbogs tjeneste.
Jeg tror aldrig at jeg var kommet igennem dem, hvis jeg skulle have læst dem selv.
Det har jeg også gjort med andre bøger, som var lidt lange og svære at komme igennem.
Men nu til selve anmeldelsen:
Titel:
Ringenes Herre trilogien:
-Eventyret om ringen
-De to Tårne
-Kongen vender tilbage
Forfatter:
J.R.R Tolkien
Hvad handler de om?:
Der er mange hoved-karakterer med, men jeg vil sige at Frodo er hovedpersonen. Han kommer i besiddelse af Den Ene Ring, som er Saurons ring. Hvis Sauron får fat i den igen, vil han overtage hele verden. Så Frodo begiver sig ud på sit livs eventyr, sammen med broderskabet, for at destruere Ringen. De kommer igennem en masse lande, og Frodo oplever mere end han nogensinde havde forestillet sig.
Hvad synes jeg om dem?:
Jeg synes at det er nogle af de bedste bøger der nogensinde er skrevet. De bliver ved med at være aktuelle. Jeg elsker filmene, og det har jeg gjort siden de kom ud.
Karakterene er spændende, og flerdimensionelle. Man kommer til at holde af dem, og føler med dem. Hele verdenen er troværdig, og alle de forskellige racer er rigtig godt fundet på.
Man følger flere karakterer, og får derfor flere historier. Det synes jeg er rigtig godt, for man får lyst til at høre om hele verdenen og alt hvad der sker. Selvom de er rimelig lange i forvejen, kunne de godt være længere. Der ville være mere at høre om. Det fortæller meget om en bog synes jeg. Når man bare har lyst til at høre mere.
Vil jeg anbefale dem?:
Helt klart! Jeg vil anbefale dem til alle, uanset hvad for en genre du normalt læser. Det er ikke bare fantasy, det er nogle rigtig gode historier.
Viser opslag med etiketten bog anbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bog anbefalinger. Vis alle opslag
lørdag den 22. oktober 2016
onsdag den 11. maj 2016
Mine yndlingsbøger
Jeg ville gerne have haft flere bøger med, men så havde det været et meget langt indlæg. Jeg havde fundet 11 bøger, og det er kun ud af dem jeg har herhjemme. Jeg har jo læst flere end dem jeg ejer.
Jeg skar det ned til mine 5 aller-yndlingsbøger. Med tilhørende kat.
Jeg skriver lidt om dem i tilfældig rækkefølge, for jeg kan ikke vælge hvad for en jeg synes bedst om. Jeg kan lide dem alle sammen lige godt.
1. Døden på Nilen.
Jeg har også læst "Mordet i Orientekspressen", men jeg blev nødt til at vælge mellem de to.
Og så blev det den her. Den er skrevet af Agatha Christie, den bedste krimi-forfatter efter min mening. Jeg elsker simpelthen Poirot.
Hercule Poirot tager på ferie i Egypten, og skal sejle op ad Nilen. Men selvfølgelig bliver der begået mord, og han er på arbejde igen.
Jeg havde godt set det afsnit, på CMore tror jeg, så jeg vidste godt hvem der var morderen. Men det var også meget sjovt, for så vidste jeg hvad der foregik.
2. Jorden rundt i 80 dage.
Det her en klassiker, man bare skal have læst. Forfatteren er Jules Verne.
Jeg har en børne udgave, så der er vist blevet skåret noget fra, så den ikke er så lang.
Jeg kunne godt tænke mig at læse den rigtige.
Den handler om Phileas Fogg der indgår et væddemål, om han kan nå at rejse jorden rundt på 80 dage. Den foregår i 1800-tallet, og dengang tog det jo lidt længere tid at komme rundt.
Ham og hans tjener Passepartout, oplever en masse ting, og den er rigtig spændende.
3. Inferno.
Den her er helt klart min yndlingsbog om Robert Langdon. Bøgerne er skrevet af Dan Brown.
Den handler om Robert, der vågner op på et hospital i Italien og ikke kan huske de sidste 36 timer.
Der er et hæsblæsende tempo i den, mens Robert løser mysterier og prøver at finde ud af hvad der er sket. Filmen kommer til efteråret, og jeg glæder mig helt vildt til at se den. Jeg vil anbefale at man læser bogen før man ser filmen. Bare så man får det hele med.
4. Én ulykke kommer sjældent alene.
Hele serien er nogle af mine yndlingsbøger, men jeg viser bare den første. Den hedder "Den onde greve". Forfatteren er Lemony Snicket. Er jeg ret sikker på i hvert fald. Han er også fortæller i bogen nemlig.
Den handler om tre søskende som bliver forældreløse og skal bo hos en ond greve. De er de mest uheldige børn i verden, og der sker de mærkeligste og grusomste ting. Der er vist 13 bøger, og jeg har kun læst 7. Men jeg skal helt sikkert læse resten.
5. Hymnernes Hersker.
Det her er også en serie, med 3 bøger i alt. Forfatteren er Kate Constable.
De handler om Calwyn der kan synge is frem. Det er en ud af ni kræfter, og hvis man vil være hymnernes hersker skal man besidde alle ni. Calwyn bliver viklet ind i en masse, og kommer ud på eventyr.
Abonner på:
Opslag (Atom)