fredag den 25. december 2015

Julegaver 2015

Jeg tænkte at jeg lige ville vise hvad jeg fik i julegave i går:


Jeg fik den her bog af min storebror og hans kæreste. Det er alle Sherlock Holmes bøgerne samlet i en stor bog. Det er en special udgave der er læder indbundet. Den er på engelsk, og er vist fra Barnes and Nobles. Den er virkelig fed! 


Jeg fik de her to bøger af mine forældre. Det er nogle klassikere med Hercule Poirot som detektiv. 
Jeg har set Døden på Nilen, så jeg ved godt hvem der er morderen, men jeg glæder mig meget til at læse dem. 


Den her fik jeg af min lillesøster. Jeg var med hende ude at købe julegaver, og pegede på den der, sådan lidt henkastet og sagde at jeg ønskede mig den. Hun skulle også købe gave til mig, så jeg ventede i 7/11 imens. Og så købte hun den! Jeg er rigtig glad for den, den er virkelig pæn. Det er bloggeren Emily Salomon der har lavet en bog, med fashion og beauty tips, opskrifter og mange andre ting. 


Jeg fik også den her af min lillesøster, den er rigtig pæn. Det er en topcoat med glimmer, og jeg har allerede taget den på.


Af min veninde fik jeg den her, nogle små runde øreringe, en scrunchie og nogle glimmersokker. Jeg har øreringene og scrunchien på, og glimmersokkerne er til vask. 


Jeg fik to af dem her, så jeg skal vist lige have byttet den ene. Men det er bare sådan nogle fine farver.


Jeg fik dem her, og tyller-sættet af Michaels moster. Tyllerne havde jeg ønsket mig, og jeg glæder mig til at lave en masse fine cupcakes. De er fra Imerco. 



Så fik jeg noget træningstøj, som jeg egentlig havde planlagt at bruge i dag, men det skete ikke lige. Jeg er tilmeldt et nytårsløb hvor jeg skal løbe 5 km, og så tror jeg at jeg skal have bukserne på. 

Jeg fik den der the nudes pallete og noget undertøj af Michael, som jeg har på. Vi gav også hinanden adventsgaver, og der fik jeg to neglelakker og to box quizzes. 

Jeg havde en rigtig god juleaften, og det håber jeg også at du havde. 
Glædelig jul herfra! 


lørdag den 5. december 2015

Anmeldelse: Spectre

Jeg var inde at se den nye James Bond film i onsdags.Den er rigtig god, og jeg vil klart anbefale at man ser den hvis man er til James Bond.
Den var meget mere klassisk Bond, i forhold til Skyfall der er meget dyster. Bond havde nogle sjove replikker, og historien var meget let. Altså, jeg havde forventet en mere dyster historie ud fra reklamen. Jeg synes godt at de kunne have gået lidt mere i dybden, og vist noget mere med skurken. Som i øvrigt blev spillet af Christoph Waltz. Han gjorde det rigtig godt.
Der var mange referencer til Casino Royale, men man kan sagtens følge med selvom man ikke har set den.
Jeg håber at der kommer flere Bond film med Daniel Craig, for jeg er blevet ret vild med ham. (Sean Connery vil dog altid være min favorit).

onsdag den 2. december 2015

Anmeldelse: Den Demokratiske Teorist



"Den demokratiske teorist" er bog nummer 2, i Jan Guillous serie om Carl Hamilton.
1'eren hedder "Coq rouge".

Carl Hamilton er en svensk, mere realistisk James Bond. Carl har for eksempel dårlig mave i bogen, hvilket jeg ikke kunne se James Bond have.
Der er ikke lige som meget action, men de er mere nervepirrende.

Jeg vil sige at 2'eren er meget bedre end 1'eren. Måske fordi at jeg var kommer ind historien, og kendte alle personerne. Men den er også bare mere spændende.
Den demokratiske teorist handler om at Carl skal gå undercover hos nogle teorister i Tyskland.
Jeg frygtede hele tiden at han blev afsløret, så jeg havde hjertebanken mens jeg hørte den.

Jeg hørte den via Mofibo. Det er en lidt kedelig mand der læser den op, men jeg synes han gør det godt med stemmerne.

Jeg vil klart anbefale Den demokratiske teorist. Den er spændende og realistisk, og jeg kom meget hurtigt ind i historien. Personerne er rigtig godt beskrevet, og man føler med Carl på hele hans rejse gennem op- og nedture.
Du kan godt skippe Coq rouge, for den er bare ikke ligeså god. Men det er nok en god idé at læse den, for man hører en masse om Carl og lærer ham at kende.