tirsdag den 9. september 2014

Jeg er ikke forsvundet

Jeg har bare holdt en meget lang pause. Eller en meget lang sommerferie. Hen over sommeren er jeg flyttet, fra der hvor jeg boede til leje, og ind i min egen lejlighed. Det har ikke just været nemt, og det sidste jeg har haft lyst til at tænke på, er at blogge.
Nu hvor jeg sidder og skriver igen, kan jeg godt mærke at jeg har savnet det. Måske var en pause fra det hele hvad jeg havde brug for.
Det sidste lange stykke tid har jeg ikke rigtig lavet andet end at ligge i min seng. Det har nærmest været umuligt for mig at stå op og lave noget. Jeg er stadig i den fase, hvor min krop føles dobbelt så tung som den plejer.
Jeg håber at det bliver bedre, når jeg er kommer lidt mere på plads herhjemme. Indtil da drikker jeg bare en masse te og ser Netflix.
Det er næsten ligesom at være syg. Sådan influenza-syg. En influenza der varer flere uger, og som forstyrrer mine tanker, godt nok.

Nå, det var vist bare det for i dag. Ses i morgen, forhåbentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar