lørdag den 22. oktober 2016

Ringenes Herre trilogien

Det her er mit første indlæg, efter at jeg har besluttet at min blog skal handle om bøger.
Jeg håber at du vil kunne lide det.

Før jeg skriver om Ringenes Herre, vil jeg lige sige at jeg ikke læste dem, men hørte dem.
Det gjorde jeg på Mofibo, som er en E-bog og lydbogs tjeneste.
Jeg tror aldrig at jeg var kommet igennem dem, hvis jeg skulle have læst dem selv.
Det har jeg også gjort med andre bøger, som var lidt lange og svære at komme igennem.
Men nu til selve anmeldelsen:

Titel:
Ringenes Herre trilogien:
-Eventyret om ringen
-De to Tårne
-Kongen vender tilbage

Forfatter:
J.R.R Tolkien

Hvad handler de om?:
Der er mange hoved-karakterer med, men jeg vil sige at Frodo er hovedpersonen. Han kommer i besiddelse af Den Ene Ring, som er Saurons ring. Hvis Sauron får fat i den igen, vil han overtage hele verden. Så Frodo begiver sig ud på sit livs eventyr, sammen med broderskabet, for at destruere Ringen. De kommer igennem en masse lande, og Frodo oplever mere end han nogensinde havde forestillet sig.

Hvad synes jeg om dem?:
Jeg synes at det er nogle af de bedste bøger der nogensinde er skrevet. De bliver ved med at være aktuelle. Jeg elsker filmene, og det har jeg gjort siden de kom ud.
Karakterene er spændende, og flerdimensionelle. Man kommer til at holde af dem, og føler med dem. Hele verdenen er troværdig, og alle de forskellige racer er rigtig godt fundet på.
Man følger flere karakterer, og får derfor flere historier. Det synes jeg er rigtig godt, for man får lyst til at høre om hele verdenen og alt hvad der sker. Selvom de er rimelig lange i forvejen, kunne de godt være længere. Der ville være mere at høre om. Det fortæller meget om en bog synes jeg. Når man bare har lyst til at høre mere.

Vil jeg anbefale dem?:
Helt klart! Jeg vil anbefale dem til alle, uanset hvad for en genre du normalt læser. Det er ikke bare fantasy, det er nogle rigtig gode historier.