søndag den 26. januar 2014

Frozen


Jeg er måske lidt langt bagud. Jeg var først inde at se Frozen i går, selvom det er en måned siden at den fik premiere. Jaja.. Men altså, den var helt vildt god! Den var så godt animeret, og karakterene var ret sjove og søde. Jeg kunne nu bedst lide Elsa og Olaf. Anna var lidt irriterende til tider.
Hvis du ikke har set filmen endnu, skal du nok ikke læse videre, for der er vist nogle spoilere lige om lidt.
Men ellers, læs bare videre :-).
Så var der også ham Hans. Jeg ventede hele filmen på at han vendte og blev ond, og jeg troede faktisk at der endelig var blevet lavet en film hvor der ikke var en vendekåbe med. Men der tog jeg fejl.. Jeg blev ret skuffet, da det viste sig at han var ond. Jeg havde håbet at Elsa og Hans blev forelskede, og Anna så fik Christoffer. Det gjorde hun så også til sidst.
Men udover det, var det en rigtig god historie med mange fine øjeblikke.
Jeg var inde at se den med min kæreste, og vi følte os ret så malplaceret.
Det var kun børnefamilier der var inde i salen udover os. Det var nu fint nok, der var ikke nogen der larmede helt vildt.

Hvis du ikke har set den, se den! Hvis du har, hvad synes du om den?

torsdag den 23. januar 2014

Valentines day

 

Nu er det snart Valentines dag, og i den anledning har H&M lavet en lingeri kollektion. Der er nogle rigtig fine bh'er iblandt. Jeg synes også det var passende med de cerise farvede. Rød er jo en klassisk farve til Valentine, men man kan altså godt finde nogle andre farver der passer lige så godt til. 
Jeg kan allerbedst lide corsagen med blomster. Det kalder de det, en corsage. 
Hvad for en kan I bedst lide? 

søndag den 12. januar 2014

Tumblr obsession

Jeg er blevet helt besat af Tumblr. Der er så mange flotte og inspirerende billeder. Jeg har fundet ud af at jeg kan gemme billedene på min telefon via deres app, og så kan jeg bruge dem som baggrund! Jeg har det som om en helt ny verden har åbnet sig for mig. (Et helt nyyt liiiv.. Tak til Jasmin..)
Lige nu har jeg der her som låseskærm på min telefon:

(Det står dog bare helt stille, man kan ikke have effekter med)

Jeg har også fundet mine yndlings tumblr billeder: 


 Du kan følge mig på tumblr lige her!: In the mysterious land of Lubsi

lørdag den 11. januar 2014

Don Quixote

Jeg var inde at se "Don Quixote" her til aften, på Betty Nansen teatret. Det var helt vildt godt! Rigtig kreativt lavet. Der var ikke rigtig kulisser med, det var mere rekvisitter. Der var 4 personer med helt sort tøj på, som gik rundt med rekvisitterne, og det fungerede ret godt. Det var også et sjovt stykke.
Hvis du ikke kender Don Quixote, er det en roman skrevet af spanieren Miguel de Cervantes. Den er fra starten af 1600 tallet, og sproget er derfor liidt gammeldags. Det gør nu ikke så meget, og jeg vil også gerne læse bogen nu hvor jeg hat set det på teater.
Selve historien handler om Alonso Quijano som elsker at læse om riddere og helte gerninger, og beslutter sig for at drage ud i verden som Don Quixote. På sin færd møder han mange farer, blandt andet en vindmølle og en flok får.
Nicolas Bro spillede Don Quixote, og det gjorde han rigtig godt vil jeg sige. Jeg kunne ikke lade være med at have medlidenhed med ham, han er så dejlig naiv, og vil bare gerne hjælpe andre med sine helte gerninger. Selv om han nu ikke er så god til det..
Men du kan jo selv se hvordan det går. Jeg vil klart anbefale teaterstykket.

onsdag den 1. januar 2014

Det obligatoriske: Nytårsforsætter

Godt nytår!! Havde I en god nytårsaften? Min var ret hyggelig. Jeg var hjemme hos mine forældre, sammen med min crazy lillesøster og lige så crazy kæreste. Vi fik god mad, og så en klassisk koncert fra Holland, og en gammel dansk film. Alt andet end festligt, men lige noget for mig!

Jeg har tænkt over hvad jeg gerne vil have ændret lidt på i det nye år.
Men jeg vil også lige sige, at 2013 faktisk har været et rigtigt godt år!
Så det er nogle "små-ting" der er mine nytårsforsætter:

1: Gå mere i høje hæle.
Hvorfor?: Jeg elsker høje hæle. Så simpelt er det. Jeg ender alt for ofte i flade sko.
Hvordan: Man får en bedre holdning, og man kan få de fedeste høje sko. Så vil jeg jo også gerne bruge dem jeg har. Det vil jeg tænke på når jeg skal vælge sko.

2: Være mere positiv.
Hvorfor?: Det siger vel lidt sig selv, men det er bare sjovere at være positiv. Man får mere ud af alting. Jeg har en tendens til, altid at tænke negativt. Det bliver man bare så sur og ked af.
Hvordan: Starte i det små. Som at smile mere. Jeg vil øve mig. Tænke på alt det gode, og hvor sej jeg er!

3: Dyrke motion.
Hvorfor?: Motion er sundt. Det ved alle. Jeg vil gerne være i bedre form, og ikke føle mig så "slasket" mere.
Hvordan: Jeg har fundet hende der kalder sig Blogilates. Hun hedder vistnok Cassie. Hvis I ikke kender hende, skal I tjekke hendes blog og hendes Youtube ud. Hun er sej! Hun laver motionsvideoer, og hun laver hver måned et motionsskema som man kan bruge. Det vil jeg bruge, for hun motivere virkelig en til at motionere på en sjov måde.

4: Spise sundere og mere.
Hvorfor?: Med at spise mere mener jeg at spise mere regelmæssigt. Jeg spiser ikke særlig meget i løbet af dagen, og det er ikke særlig sundt. Jeg har ikke så meget energi. Så vil jeg også gerne spise mindre slik osv.
Hvordan: Jeg har tænkt mig at lave et skema af en slags, hvor der står hvornår jeg skal spise. Så skal jeg bare følge det. Med hensyn til slik og usunde sager, vil jeg kun spise det i weekenden. Så kan jeg stadig spise noget af det jeg elsker, men uden at spise vildt meget af det.

5: Jeg vil bruge mine penge mere fornuftigt.
Hvorfor?: Jeg bruger ikke alt for mange penge, men jeg vil gerne passe lidt mere på.
Hvordan: Jeg vil lave en ønskeliste hver måned, med højst 10 ting, og kun købe det. Så må jeg se hvordan det fungere.

6: Stå tidligt op.
Hvorfor?: Jeg er rigtig dårlig til at stå op. Jeg sover tit alt for længe. Jeg er rigtig dårlig til at komme op, hvis jeg skal noget om formiddagen. For eksempel i skole.
Hvordan: Jeg vil lægge min telefon som vækker mig, langt væk fra min seng. Så skal jeg stå op for at slukke det. Så skal jeg nok også være lidt mere viljefast, og så gå tidligere i seng.


Har I nogle nytårforsætter?