torsdag den 20. februar 2014

Når man er syg ..

Er der vist ikke så meget andet at gøre, end at ligge i sin seng og se film. Og drikke en masse te selvfølgelig. Jeg er blevet forkølet, og det er virkelig noget prut.. Det startede allerede i mandags, på min fødselsdag. Helt ærligt, på min fødselsdag! Jeg har virkelig heller ikke tid til at være syg. Men så fik jeg set nogle film, som jeg gerne har villet se i lang tid.
Den første er "Silver Linings Playbook". Den er da helt vildt nice! Muligvis min nye yndlingsfilm. Jeg elsker Jennifer Lawrence. Ligesom resten af verden. Jeg synes det er så sejt at hun vandt en Oscar for den rolle. Filmen handler om Pat, spillet af Bradley Cooper, der lige er blevet udskrevet af et psykiatrisk hospital. Han vil gerne vinde sin eks-kone tilbage. Det er ikke så let, og da han møder Tiffany, spillet af Jennifer Lawrence, bliver det lidt mere kompliceret. Det er en lille sød film, om hvor svært livet kan være, men at man stadig kan være positiv. Med lille film, mener jeg at der ikke er en masse store kostumer og hurlumhej med, som der nogen gange kan være lidt for meget af. Det er ikke en klassisk Hollywood film. Og så kan man, det kan jeg i hvert fald, relatere til personerne i filmen. Jeg har faktisk selv fået noget af det medicin som Pat og Tiffany har fået. De argumenter Pat har, for ikke at tage medicinen, er de samme argumenter jeg har brugt. Men altså, det er en god film, som jeg ikke ved hvorfor jeg har ventet så længe med at se.



Så har jeg også set "The Lone Ranger". Det er en lidt anden sag. Jeg har gerne villet se den, mest fordi Johnny Depp og Helena Bonham Carter er med. Jeg havde ikke særlig høje forventninger, og det er jeg glad for. Johnny Depp's rolle og den måde han spiller på, minder alt for meget om Jack Sparrow. Det er lidt som om han er faldet af på den, og bare spiller på at han er Johnny Depp. Hvilket er helt vildt ærgerligt, for han er faktisk en af mine yndlings skuespillere. Filmen handler om John, der er advokat og som ikke tror på vold. Han kommer tilbage til sin lille hjemby, hvor han skal hjælpe sin bror med at fange Butch Cassidy. John møder indianeren Tonto, spillet af Johnny Depp. Filmen er meget forvirrende, og der er nogle ting, man aldrig rigtig får at vide. Det er ikke så mange ting, der er generelt blevet tænkt rigtig meget over tingene. Men den er bare alt for lang, synes jeg. Jeg er glad for at jeg ikke gik i biografen for at se den. Den er værd at se, men du skal ikke have for høje forventninger. 



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar