onsdag den 30. oktober 2013

Kender I det?

Kender I det med at være syg? Jeg kender det godt ..
Jeg hader selv når folk på facebook skriver om at de er syge, for hvor vigtigt er det lige?
Men jeg tænkte at jeg bare lige ville skrive en lille opdatering.

Jeg kan starte med i søndags, hvor jeg ikke var syg, men var i det højeste humør!
For jeg var i Tivoli! Det er et af mine yndlings steder.
Det regnede noget af tiden, men det var ikke så slemt :-)
Jeg havde ikke plads til mit kamera, så jeg tog nogle billeder med min telefon:


Der var rigtig flot, og fyldt med græskar.

 De har stadig Rasmus Klump land, og jeg elsker Rasmus Klump :-) 

Vi spiste på piratskibet, og der er ret nice pyntet op. Skibet vuggede lidt mens vi spiste, og det gjorde det lidt mere autentisk. Maden var også rigtig god. Bortset fra at jeg tog en ordentlig bid af en syltet tomat, troede jeg. Det viste sig at være en mega stærk chili .. De gjorde det med vilje. 

I mandags var der så en mega nederen storm, som i sikkert godt ved. 
Jeg var på vej hjem fra skole, og jeg blev fanget på Lyngby st. i nogle timer. Udenfor. Efter at have ventet på min bus i så lang tid, fandt jeg ud af at den slet ikke kørte.. Mange tak, buschauffører der sagde at alle busserne kørte som de skulle. Man kunne slet ikke få fat i en taxa, så da der var en dame der skulle den samme vej som mig, hoppede jeg med ind i taxaen. Hun skulle længere, så hun ville betale. Så blev jeg helt glad :-D. Der findes altså stadig nogle rare mennesker. 
Da jeg kom hjem var jeg helt dybfrossen, jeg havde helt glemt hvordan det er at fryse så meget. Min lillesøster skulle hente noget hos mig, og der var hun blevet fanget. Hun kom heldigvis hjem igen, men den var da helt vild den storm! 

Nu er jeg så nået til det, det her indlæg startede med at handle om ;-). I går fik jeg virkelig ondt i maven, og jeg havde det som om jeg skulle kaste op hele dagen. Jeg hader at være syg på den måde. 
Det her blev et virkelig langt indlæg, men jeg håber ikke at jeg tabt alle. 

Laura 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar