fredag den 9. maj 2014

9/5-14

Det har ikke gået så godt den sidste uge. Jeg har ligget i min seng, og skiftevis set Youtube videoer, og spillet på min Nintendo. I fredags købte jeg et nyt spil, Mariokart 7 tror jeg det hedder. Det har jeg nærmest spillet til døde. Det blev især sjovt, da jeg fandt ud af, at man kan spille online. Jeg har aldrig været den helt store online spiller, men det her er faktisk ret sjovt.
Grunden til at jeg har haft så lidt overskud, er at jeg er enormt stresset. Jeg er i gang med at tage tre fag på VUC, og det er lige i overkanten. Det er på niveau D, og vi skal snart til eksamen. Det er bare gået fuldstændig galt for mig, det sidste halve år. Måske er jeg slet ikke lavet til at gå i skole. Jeg ved ikke om jeg skal gå til eksamenerne, eller om jeg skal lade være. Jeg ved ikke helt om jeg kan klare halvanden måned mere mens jeg har det sådan her. På den anden side ville det bare være så ærgerligt at stoppe nu, hvor jeg er nået så langt. Jeg er rimelig forvirret lige nu, og jeg har mest bare lyst til at forsvinde ind i min egen lille verden. Det gør jeg også, jeg lytter til MØ's nye cd lige nu. Den er mega god!
I aften skal jeg bare se Disney sjov og slappe af, og i morgen kommer min familie over for at se Melodi Grand Prix. Det glæder jeg mig helt vildt til! Vi skal være klædt ud som et land, og jeg skal være Frankrig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar