tirsdag den 3. november 2015

Mr. Darcy





Jeg har fået en kat! Han hedder Darcy, og er selvfølgelig opkaldt efter Mr. Darcy fra Stolthed og Fordom. Jeg har haft ham i halvanden måned nu, og han er 4 og en halv måned gammel. Han er vokset et kilo fra jeg fik ham, og til nu.
Jeg har virkelig mange billeder af ham, så jeg skal nok dele nogle flere. Han er jo verdens sødeste kat!
Han er en Sibirisk Skovkat. Min storebror er allergisk over for kat, så det blev nødt til at være en race der er allergi venlig. Norsk Skovkat er også allergi venlig. Det er noget med at de ikke har et enzym i deres spyt, som andre katte har. Det vil sige at det ikke kommer i deres pels når de slikker den. Det er lidt forskelligt fra kat til kat, hvor meget af det enzym de har, men min storebror reagerer ikke rigtig på Darcy.
Hvis du har nogle spørgsmål, så spørg endelig løs! :-)

fredag den 7. august 2015

En dag i København




















Åh København, hvor ellers bliver der holdt havefest midt inde i byen. Det blev holdt i forbindelse med Copenhagen fashion week. Så havde alle butikkerne på Kronprinsensgade tilbud og andre sjove ting. For eksempel gratis slush-ice og gratis øl. Der var også en DJ, og hold op hvor var der mange mennesker. Men det var meget cool. Jeg købte noget te, eventyr te, og det smager mega godt. Så købte jeg den her blå skjorte i Envii. Der stod at den kostede 400 kr. men da jeg kom op og skulle betale sagde hun 100 kr.! Der blev jeg glad. Der foregår vist stadig nogle events i forbindelse med Cfw, eller Copenhagen fashion festival. I forskellige butikker har de et Copenhagen fashion festival blad med alle de forskellige events, jeg fandt mit i Pieces. 

mandag den 6. juli 2015

Nyt: Skønhedsting



Jeg købte nogle nye skønhedsting i lørdags, for jeg var ved at løbe tør for en masse ting. Michael kommenterede at det må være dyrt at holde sig smuk. Det er det sørme også.

Jeg fik købt en ny powder fra Maybelline, og concealeren som passer til. Jeg har fået fortalt af en Matas medarbejder at powderen er vandfast, så det passer jo godt her til sommer.

Så købte jeg to ting til håret, en granatæble balsam og en argan leave-in hårkur. Balsamen dufter simpelthen så godt!
Jeg har aldrig prøvet en leave-in hårkur, så det bliver spændende at prøve.

Til sidst to mascaraer. Begge fra Rimmel. Den grønne er den der nye med agurk-et eller andet i. Den er ikke vandfast, men den blå er. Børsterne er meget forskellige, og jeg har ikke helt besluttet hvad for en jeg bedst kan lide.

fredag den 3. juli 2015

Jeg lytter til: Rangleklods

Jeg lytter til Rangleklods seneste album, Straitjacket. Det er som Michael ville kalde det, funky musik. Jeg ville nok kalde det elektronisk pop. Sådan noget musik elsker jeg.

mandag den 30. marts 2015

10 ting jeg vil lave i April

Jeg tænkte at jeg ville begynde at lave de her "10 ting jeg vil lave" indlæg.Jeg har set Emily Salomon lave dem, og jeg synes at det var sådan en god idè.
Så i April måned vil jeg lave de her ting:

-Tage en tur til København med min gode veninde.

-Spise en masse påskechokolade.

-Tage i svømmehallen, mindst nogle gange.

-Gå tur i ,det forhåbentlig gode, forårs vejr.

-Bage en masse.

-Se Hercule Poirot.

-Læse "Insurgent" færdigt.

-Måske se "Insurgent" i biografen.

-Rydde op i mit køkken.

-Gå med min nye fine orange læbestift, som får mig i rigtigt forårs humør.


fredag den 13. marts 2015

Review: Maybelline Dream Wonder Nude Foundation





Jeg købte den her foundation for nogle uger siden. Jeg har set rigtig mange bruge den, og også rigtig mange annoncer for den. Jeg tænkte at jeg lige ville skrive hvad jeg synes om den. 

Indpakningen er rigtig fin, den går fra lyserød over i foundation farven. Den er ikke særlig stor, så den er nem at have med. 
Når man skal have produktet ud, skal man dryppe det med pipetten. Den synes jeg ikke fungerer særlig godt. Den drypper ikke særlig meget af gangen, så jeg smører det ligesom bare ud på hånden og tager produktet derfra. 

Selve foundationen er meget nem at lægge på huden, den glider bare på og lægger sig rigtig fint. Det er en meget let formel, som har en medium dækning. 
I løbet af dagen fedter min hud dog rigtig meget, i forhold til nogle af de andre foundations jeg har. Jeg har kombineret hud, og den vil nok fungere bedre hos nogle med normal eller tør hud. 

Jeg tror at det er den lyseste farve, det var det i hvert fald da jeg købte min. Den er lige mørk nok til at være den lyseste. 

Jeg vil nok give den 4 ud af 5 stjerner, fordi det er en rigtig god foundation, men pipette tingen virker ikke så godt.