søndag den 11. januar 2015

Biblen

Jeg så lige "Biblen" i går. Ikke den gamle bog, den dér med Rune Klan og Jonathan Spang og Linda P. Den bliver aldrig for gammel. Jeg elsker musikken, jeg elsker Kennard og jeg elsker at de tager pis på alting. Men at jeg samtidig lærer noget, lidt mærkeligt godt nok, men alligevel.
Hvis du ikke har set den, så se den!
Jeg overvejer lidt at lave et indlæg om mit forhold til religion, efter jeg lige har set den.

Overvejelse slut, det gør jeg.

tirsdag den 30. september 2014

Ting jeg har lært



Jeg så lige den her video i dag, og mange af tingene kan jeg nikke genkendende til. Jeg er godt nok ikke i mine midt-20'ere, kun starten. Men jeg har åbenbart lært det alligevel.
Der var også nogle af tingene som jeg ikke lige havde tænkt over, men som giver rigtig god mening.

Jeg havde en lidt shitty morgen, men den her video gjorde mig lidt gladere.
Jeg håber også at den kan få dig til at tænke lidt mindre over nogle bestemte ting, fx at man ikke har de samme venner hele livet. Det er en af de ting jeg har brugt meget tid på at forene mig med.

mandag den 29. september 2014

29/9-14

Jeg er meget træt i dag, og det er jeg fordi det har været en meget travl weekend.

I fredags var jeg ude at løbe. Michael og jeg er gået i gang med at træne, til at kunne løbe 5 kilometer. Det går okey ind til videre. Vi har kun været i gang i en uge nu.
Om aftenen skulle jeg planlægge et FDF møde, sammen med min storebror.
Så det var den mindst travle dag.

I lørdags skulle jeg tidligt op, for der var åbent hus på Michaels skole, og jeg ville selvfølgelig gerne se hvor det er han bruger det meste af sin tid. Jeg tog min far med, for han har arbejdet med det, som Michael lærer i skolen. Jeg tror min far synes det var lidt mere interessant, end jeg synes.
Men jeg fik set hele skolen, og hans klasse, og der var gratis mad!

Lørdag aften skulle jeg til min fætters fødselsdag. Det var en havefest, med alle hans venner, og der var rigtig god mad. Helstegt pattegris og flødekartofler, mums. Der er altid lækkert mad over hos hans familie, og sodavand i lange baner.
Det var lidt koldt udenfor, men vi blev pakket ind i tæpper, så det var okey. Det var rigtig hyggeligt, men jeg skulle tidligt op søndag, så jeg blev desværre nødt til at tage lidt tidligt hjem.

Søndag skulle jeg nemlig til FDF mødet, som jeg havde planlagt med min storebror. Vi gik ind til København. Der var en masse poster på vejen, blandt andet skulle hvert hold have en porre, navngive den og opdigte dens historie. De skulle også finde en bestemt statue inde på Nationalmuseet, og samle et puslespil i Kongens Have. Vi var også inde at se Grundtvigs Kirken. Den er godt nok flot! Min lillesøster blev meget betaget af den, og fortalte begejstret om den til min mor. Lige indtil hun sagde, at hun altså har set den selv.
Det var rigtig hyggeligt, og ikke så hårdt som jeg havde troet. Vi gik i alt ca. 22 kilometer. Mine ben er meget trætte i dag..

Mit hovede er også meget træt i dag. Jeg er helt udkørt, men det er måske heller ikke så mærkeligt.  

tirsdag den 9. september 2014

Jeg er ikke forsvundet

Jeg har bare holdt en meget lang pause. Eller en meget lang sommerferie. Hen over sommeren er jeg flyttet, fra der hvor jeg boede til leje, og ind i min egen lejlighed. Det har ikke just været nemt, og det sidste jeg har haft lyst til at tænke på, er at blogge.
Nu hvor jeg sidder og skriver igen, kan jeg godt mærke at jeg har savnet det. Måske var en pause fra det hele hvad jeg havde brug for.
Det sidste lange stykke tid har jeg ikke rigtig lavet andet end at ligge i min seng. Det har nærmest været umuligt for mig at stå op og lave noget. Jeg er stadig i den fase, hvor min krop føles dobbelt så tung som den plejer.
Jeg håber at det bliver bedre, når jeg er kommer lidt mere på plads herhjemme. Indtil da drikker jeg bare en masse te og ser Netflix.
Det er næsten ligesom at være syg. Sådan influenza-syg. En influenza der varer flere uger, og som forstyrrer mine tanker, godt nok.

Nå, det var vist bare det for i dag. Ses i morgen, forhåbentligt.

fredag den 6. juni 2014

Minnie Mouse




 Jeg købte det her neglelaksæt for mine Club Matas point. Lige da jeg så det, vidste jeg at jeg bare måtte have det. Det er med Minnie Mouse jo! Min yndlings Disney figur. Også selvom farvene måske ikke lige er mig. Altså de røde er, men den helt lyserøde er ikke lige mig. Da jeg tog billederne, havde jeg haft neglelakkerne på i fire dage. Så jeg vil lige skrive lidt om, hvad jeg synes om dem.
(De ligger ikke i den rigtige rækkefølge i pakken, på billederne)


Den er her hedder "Innie Minnie Mighty Bow". Jeg har et lag underlak, to lag neglelak og et lag overlak på alle neglene. Den her er en af de pæneste, men det er også den der holder dårligst desværre.


 Den her hedder "Magazine Cover Mouse". Den er rigtig flot! På min tommelfinger har jeg kun den på, mens jeg på den anden har et lag af "Innie Minnie Mighty Bow" på. Der er dog ikke rigtig nogen forskel.


Den her hedder "A Definite Moust-Have". De har sådan nogle fine navne. Det synes jeg altid at OPI's lakker har. Den her holder rigtig godt, og er rigtig pæn.


Den her hedder "Chic From Ears To Tail". Den holder okey, men jeg tror at den ville se bedre ud med tre lag, i stedet for to.


Alt i alt er det nogle flotte farver, i en rigtig flot og sød indpakning. Indpakningen er det bedste.. Jeg synes ikke at OPI's lakker holder særlig godt, så det var kun fordi at det var med Minnie at jeg købte det. 







tirsdag den 3. juni 2014

Game of thrones: Hvil i fred Oberyn

I går var der så et afsnit af Game of thrones. Hvis du ikke har set det, skal du ikke læse med, for det er det afsnit jeg vil skrive lidt om.

Først, hvorfor er Littlefinger så creepy? Stakkels Sansa.. Hun er godt nok et bedre sted, end da hun var i Kings Landing, men alligevel.
Måske kommer Arya og Sansa til at se hinanden igen! Det kunne da være helt vildt. Jeg elskede da Arya bare begyndte at grine, da de fik at vide at Lysa var død for tre dage siden. The Hound må virkelig være skuffet nu. Først Aryas mor, og så hendes tante.

Så til det allerværste. Jeg har stadig en helt trist følelse indeni. Jeg bliver ved med at stave forkert, fordi jeg bare er så sur!
Oberyns død.. Ja, jeg sad og håbede på at der endelig ville ske noget godt. Men nej, hvor dumt at håbe på det. Det var da også den klammeste død. Jeg sad med hænderne oppe foran mit ansigt, fordi jeg ikke havde lyst til at se det. Jeg fandt også ud af bagefter, at The Mountain ikke er død. Hvad sker der lige her?! Han havde fået et spyd igennem sin mave, og han var nærmest død. #@#¤%#! Jeg håber virkelig at Tyrion overlever. Det er lige før at jeg boykotter Game of thrones hvis han dør.
Arh, hvorfor kunne Oberyn ikke lige tage sig sammen og bare dræbe The Mountain da han havde chancen.
Hvis jeg kunne få lov til at dræbe en, så ville det Cercei, og det skulle være på samme måde som Oberyn døde. Ja, så sur er jeg.

søndag den 1. juni 2014

1/6-14

Jeg har fået en lejlighed! Så nu flytter jeg snart igen. Michael og jeg har boet sammen i et år nu, men vi har boet i et FDF hus. Det bliver så fedt at få sit eget sted. Det var præcis den lejlighed vi gerne ville have, som vi fik. På anden sal, med udsigt til en lille sø. Meget bedre kan det vist ikke blive.
Vi kommer også tættere på min familie. Så kan jeg bare lige smutte over til dem, i stedet for at skulle bruge tid på at komme frem og tilbage. Okey, det er kun en cykeltur på 15-20 min. Men alligevel. Så bliver der så bare langt til min bedste veninde, som også er min nabo lige nu. Men det skal vi nok finde ud af. Så langt er der alligevel heller ikke.
Jeg kan også fokusere på Youtube, for så skal jeg ikke bekymre mig om, om jeg er alene hjemme. Jeg ved godt at det er lidt mærkeligt, men jeg kan bedst lide at være helt alene når jeg skal udfolde mig kreativt.
Og snakke til et kamera.
Jeg kan næsten ikke vente!