Det er den 1. Maj i dag, og det betyder Arbejdernes Internationale Kampdag. Jeg har været i fælledparken nogle gange sammen med min far, og det var jeg også i år. Ikke fordi at jeg fejrer det som en arbejder, men mere bare fordi det er hyggeligt. Det var min far, min storebror og hans kæreste, min lillesøster, min kæreste og mig der var derinde. Det var rigtig hyggeligt. Vi laver ikke så meget, andet end at sidde på et tæppe og hører lidt på talerne og musikken. Jeg kan bedre lide at være derinde med min familie, end at skulle være i en stor gruppe af unge mennesker der bare er der for at drikke. Det er ikke lige mig. Jeg må heller ikke drikke noget, for jeg får noget medicin, og man må ikke drikke hvis man tager det. Jeg har prøvet at drikke lidt, vi købte også nogle øl og noget Verdi, som jeg drak lidt af. Men kun meget lidt.
Det var lidt ærgerligt at det ikke var varmere. Nu har det været helt vildt godt vejr de sidste mange dage, og så den dag man skal være meget udenfor, så blæser det og er ikke lige så varmt.. I går fik jeg nogle sandaler og en kimono fra H&M som jeg havde bestilt, og det ville jeg selvfølgelig have på. Men da jeg kom op på stationen og ventede på toget, fortrød jeg virkelig at jeg ikke havde taget mere tøj på. Mine sandaler gav mig også gnavsår, fordi det var første gang jeg havde dem på, lort. Men de er helt vildt pæne!
Nu vil jeg slutte, for jeg er rigtig træt.
torsdag den 1. maj 2014
1/5-14
Etiketter:
1. Maj,
Arbejdernes internationale kampdag,
H&M,
Verdi
tirsdag den 1. april 2014
Ootd 28/3-14 : Spåkone
Jeg peger lige dér hen hvor jeg gerne vil have taget billeder
Total model agtig, og så alligevel ikke ..
Headscarf: Ripped old top, Necklace: Idle Hands, Shirt: Quintess, Shoes: New Balance
Jeg så sådan her ud i fredags, da jeg var i skole og senere tog ud til mine forældre og spiste kage. Det var dejligt afslappet, og det er som regel også sådan jeg ser ud om fredagen. Afslappet. Jeg har en rigtig lang dag i skolen om fredagen, så det er rart bare at have noget lidt hygge-agtigt tøj på. Det her outfit er dog stadig lidt spændende, og spåkone-agtigt synes jeg. Halskæden er helt ny, jeg købte den fordi Leanne havde nogle smykker fra Idle Hands, og så blev jeg lige nødt til at tjekke det brand ud og købe noget derfra. Det er nogle rigtig flotte og anderledes halskæder de har, til ikke så mange penge. Jeg havde forventet at elefanten var større og kæden længere, men det er nu også okey for halskæden er virkelig fin alligevel.
Hårbåndet har jeg lavet ud af en top fra H&M, hvor jeg klippede det nederste stykke stof af. Når jeg så tager det på, folder jeg det bare dobbelt til et hårbånd. Jeg klippede egentlig det stykke af, fordi jeg syntes at toppen var for lang, men jeg tænkte at jeg da måtte kunne finde et eller andet at bruge resten til. Det kunne jeg så! Jeg synes det er herre smart, og det giver et meget markant og anderledes look.
Jeg håber at I har haft en god weekend, vi snakkes ved!
Etiketter:
Elefant,
H&M,
Halskæde,
Idle Hands,
Leanne Lim Walker,
New Balance,
Quintess,
Spåkone,
Weekend
fredag den 28. februar 2014
Nyt klaver til mig!
Den her beauty er snart på vej til mig! Det er et Yamaha digital klaver, nærmere bestemt Yamaha YDP-162 Arius B. Jeg har spillet klaver siden jeg var 9-10 år, med nogle pauser. Nu har jeg haft en rigtig lang pause, alt for lang egentlig. Jeg er jo flyttet hjemmefra, så nu bestemmer jeg selv hvad jeg gerne vil have i mit hjem
:-). Jeg glæder mig helt vildt til det kommer, jeg har faktisk savnet at spille klaver. Jeg synger også i et kor, og nogen gange ville det være rart at kunne spille sangene derhjemme, for det er ikke så tit jeg er til kor. Så jeg føler tit at jeg ikke rigtig kan sangene. Hvorfor jeg ikke er der så tit, skriver jeg om en anden gang. Men nu kan jeg øve sangene derhjemme.
Jeg bestilte det hos Thomann, som Muggi har bestilt fra før. Så jeg var sikker på at det er en ok hjemmeside. De sender det vist fra Tyskland, men der var fri fragt.
Det er også bare rigtig pænt, og jeg er så glad for endelig at have et klaver!
torsdag den 27. februar 2014
New in: Random #1
Jeg købte de her ting i mandags, og jeg havde egentlig planlagt at vise det i går. Men der var jeg ude at løbe! Jeg føler mig ret sej. Jeg lavede også andre ting, så jeg fik slet ikke tid til at vise det..
Men det har jeg så nu :-) Muggi og jeg kan godt lide at spise æg, også kogte æg. Indtil videre har vi brugt snapseglas, for vi havde ikke nogen æggebægre. Jeg elsker Hoptimist, jeg har en lille rød en i forvejen. Så da vi var i Imerco og så dem her, ja så blev vi altså nødt til at købe dem.
Vi har ikke prøvet dem endnu, for vores fyr har været i stykker, og vi troede begge to at man så ikke kan bruge opvaskemaskinen. Det kan man godt .. jaja. Men jeg glæder mig til at prøve dem. Vores fyr er også blevet repareret. Yay! Yay for at kunne gå i bad igen, yay for ikke at pissefryse hele tiden. Der var seriøst koldere indenfor end udenfor. Pløh siger jeg bare.
Hårfavningen har længe gerne villet prøve. Jeg kunne godt tænke mig det der ombre look, og jeg havde egentlig tænkt mig at gå til frisøren, men da jeg så den her tænkte jeg at det var meant to be. Min mor har farvet sit hår, så hun kan hjælpe mig. Jeg glæder mig til at vise resultatet :-).
søndag den 23. februar 2014
Wishlist #1
Etiketter:
Benefit,
fashion,
Filson,
Forever 21,
Monki,
Motel,
NYX,
Olivia Burton,
polyvore,
style
torsdag den 20. februar 2014
Når man er syg ..
Er der vist ikke så meget andet at gøre, end at ligge i sin seng og se film. Og drikke en masse te selvfølgelig. Jeg er blevet forkølet, og det er virkelig noget prut.. Det startede allerede i mandags, på min fødselsdag. Helt ærligt, på min fødselsdag! Jeg har virkelig heller ikke tid til at være syg. Men så fik jeg set nogle film, som jeg gerne har villet se i lang tid.
Den første er "Silver Linings Playbook". Den er da helt vildt nice! Muligvis min nye yndlingsfilm. Jeg elsker Jennifer Lawrence. Ligesom resten af verden. Jeg synes det er så sejt at hun vandt en Oscar for den rolle. Filmen handler om Pat, spillet af Bradley Cooper, der lige er blevet udskrevet af et psykiatrisk hospital. Han vil gerne vinde sin eks-kone tilbage. Det er ikke så let, og da han møder Tiffany, spillet af Jennifer Lawrence, bliver det lidt mere kompliceret. Det er en lille sød film, om hvor svært livet kan være, men at man stadig kan være positiv. Med lille film, mener jeg at der ikke er en masse store kostumer og hurlumhej med, som der nogen gange kan være lidt for meget af. Det er ikke en klassisk Hollywood film. Og så kan man, det kan jeg i hvert fald, relatere til personerne i filmen. Jeg har faktisk selv fået noget af det medicin som Pat og Tiffany har fået. De argumenter Pat har, for ikke at tage medicinen, er de samme argumenter jeg har brugt. Men altså, det er en god film, som jeg ikke ved hvorfor jeg har ventet så længe med at se.
Den første er "Silver Linings Playbook". Den er da helt vildt nice! Muligvis min nye yndlingsfilm. Jeg elsker Jennifer Lawrence. Ligesom resten af verden. Jeg synes det er så sejt at hun vandt en Oscar for den rolle. Filmen handler om Pat, spillet af Bradley Cooper, der lige er blevet udskrevet af et psykiatrisk hospital. Han vil gerne vinde sin eks-kone tilbage. Det er ikke så let, og da han møder Tiffany, spillet af Jennifer Lawrence, bliver det lidt mere kompliceret. Det er en lille sød film, om hvor svært livet kan være, men at man stadig kan være positiv. Med lille film, mener jeg at der ikke er en masse store kostumer og hurlumhej med, som der nogen gange kan være lidt for meget af. Det er ikke en klassisk Hollywood film. Og så kan man, det kan jeg i hvert fald, relatere til personerne i filmen. Jeg har faktisk selv fået noget af det medicin som Pat og Tiffany har fået. De argumenter Pat har, for ikke at tage medicinen, er de samme argumenter jeg har brugt. Men altså, det er en god film, som jeg ikke ved hvorfor jeg har ventet så længe med at se.
Så har jeg også set "The Lone Ranger". Det er en lidt anden sag. Jeg har gerne villet se den, mest fordi Johnny Depp og Helena Bonham Carter er med. Jeg havde ikke særlig høje forventninger, og det er jeg glad for. Johnny Depp's rolle og den måde han spiller på, minder alt for meget om Jack Sparrow. Det er lidt som om han er faldet af på den, og bare spiller på at han er Johnny Depp. Hvilket er helt vildt ærgerligt, for han er faktisk en af mine yndlings skuespillere. Filmen handler om John, der er advokat og som ikke tror på vold. Han kommer tilbage til sin lille hjemby, hvor han skal hjælpe sin bror med at fange Butch Cassidy. John møder indianeren Tonto, spillet af Johnny Depp. Filmen er meget forvirrende, og der er nogle ting, man aldrig rigtig får at vide. Det er ikke så mange ting, der er generelt blevet tænkt rigtig meget over tingene. Men den er bare alt for lang, synes jeg. Jeg er glad for at jeg ikke gik i biografen for at se den. Den er værd at se, men du skal ikke have for høje forventninger.
mandag den 10. februar 2014
Den stundesløse
(Det ene led i halskæden har vendt sig, det er derfor den ser mærkelig ud)
Necklace: H&M, Shirt: H&M, Shorts: Monki
Mit teater-outfit.
I fredags var jeg inde at se "Den Stundesløse", på Folketeatret. Det er et stykke skrevet af Holberg, og jeg elsker simpelthen Holbergs stykker. De er skrevet i 1700-tallet, men er stadig rigtig sjove.
Det handler om en mand som er stundesløs. Det betyder egentlig bare, at han er stresset. Stund betyder et lille stykke tid, så han har ikke et lille stykke tid. Han skal hele tiden nå noget, og han får slet ikke gjort nogle af de ting han skal nå, fordi han stresser sig selv hele tiden. Det er der vist også mange mennesker der gør i dag.. Hans datter vil gerne giftes med en bestemt mand, men det må hun ikke, for han er ikke bogholder. Så tjenestepigen laver et kæmpe fup-nummer, for at datteren kan blive gift med den rigtige. Det er ét stort forviklings drama.
Der var mange kendte skuespillere med: Henrik Kofoed, Cecilie Stenspil, Ole Thestrup, Tom Jensen og Søren Hauch-Fausbøll (Han har været inde i Bamse), og jeg kan nu prale med at jeg har set "Bamses" numse.. Man kan vist godt sige at de var lidt sex-fikserede i teaterstykket, og der var rigtig mange ældre mennesker inde at se det..
Men jeg synes at de gjorde det rigtig godt, og jeg grinede rigtig meget!
Hvis du stadig kan få billeter, synes jeg helt sikkert at du skal se det. Hvis du ikke er sart ;-).
Etiketter:
Den Stundesløse,
Folketeatret,
H&M,
Ludvig Holberg,
Monki
Abonner på:
Opslag (Atom)